Dyrehavsbakken 92, 2930 Klampenborg

BØGELY

Bakken, restaurant med fantastisk beliggenhed.

Restaurant Bøgely er en af Bakkens ældste restauranter - som emmer af et sted med stærke traditioner.

Med beliggenhed i skovkanten under de store bøgetræer kan den uimodståelige udsigt nydes fra restauranten - eller man kan vælge at sidde i den hyggelige gårdhave, hvor der også er en overdækket pavillon med plads til op til ca. 50 personer.

Dyrehavens kapervogne kører lige til døren og Cirkusrevyen ligger lige rundt om hjørnet.

Restauranten indeholder ca. 110 pladser inde og ca. 150 ude, heraf ca. 50 overdækket areal.

Lokalerne fremtræder i særdeles god stand og der er løbende foretaget store gennemgribende istandsættelser.

Restauranten indeholder: indbydende indgangsparti via udendørs areal fra Dyrehavsbakken 92, indendørs ankomst areal, gæstegarderobe, stor serveringsbar, meget indbydende indendørs lokale med direkte udgang til overdækket areal og pragtfuldt udendørs areal med store parasoller og udsigt direkte til Dyrehaven med perfekt og rolige omgivelser.

Stort professionelt køkken med alt til faget hørende inventar, personalerum og toilet, kontor med mulighed for ophold, gode tilkørselsforhold.

Åbningstiderne følger Bakkens sæson.

Restaurant Bøgely har egne bygninger på lejet grund.